Tilbage til oversigt
Tilbage til vi tilbyder

Restaurering

Fredede og historiske bygninger er en vigtig del af dansk kulturarv. I BYENS ved vi, at restaureringsprojekter kræver en helt en særlig opmærksomhed.

Restaurering

Historiske ejendomme

Restaurering af historiske og fredede ejendomme

Historiske og fredede ejendomme er en del af den danske kulturarv, og de kræver en helt særlig form for opmærksomhed. Restaurering af denne type bygninger er aldrig et standardprojekt.

Det er en disciplin, hvor vi bevæger os mellem historisk forståelse, moderne byggeteknik og et håndværk der skal kunne holde i generationer.

Når vi går i gang med et restaureringsprojekt, starter vi lige så ofte i historiebøgerne som på stilladset.

Hver bygning rummer sit eget udtryk, sine egne materialer og et særpræg der skal bevares, samtidig med at løsningerne skal leve op til nutidens kvalitetskrav og byggestandarder. Det er en balance mellem respekt, innovation og faglig stolthed, og det er helt beskedent lige der vi er allerbedst.

Fra generationer til generationer.

Det lyder voldsomt ikk? Men sandheden er at vi arbejder med bygninger der har stået her længe før vores tid, og som højst sandsynligt står her længe efter.

Tanken om at vores sjak er med til at præge et lille hjørne af danmarkshistorien er både forpligtende og dybt motiverende. Restaurering er komplekst. Det er udfordrende. Og det er netop derfor vi elsker det.

For at lykkes sammensætter vi et hold af kolleger med den rette erfaring inden for restaurering af fredede og historiske ejendomme. Her er sans for detaljer, materialeforståelse og håndværkets æstetik afgørende. Vores arbejde bygger på en tæt dialog med bygherre og rådgiver, og på projekter af denne karakter samarbejder vi ofte med Slots og Kulturstyrelsen eller Nationalmuseet, så historien og håndværket går hånd i hånd.

Udvalgte referencer på historiske restaureringsprojekter

Vi har gennem årene restaureret og renoveret nogle af landets mest markante bygninger, blandt andet:

  • Københavns Rådhus
  • Helsingør Domkirke
  • Paustians Hus
  • Marmorkirken
  • Sorø Klosterkirke
  • Nysted Kirke
  • Amalienborg

Hver af disse projekter kræver noget særligt. Noget ekstra. Og det er lige præcis det, der gør restaurering til en af vores absolutte spidskompetencer.

Hvis du står med et restaureringsprojekt og har brug for en samarbejdspartner der forstår både historien, håndværket og ansvaret, tager vi gerne en snak.

Relaterede cases

Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke

På Sorø Klosterkirke entrerede vi med engelske blytækkere, og fandt i samarbejde med Sorø Stiftelsen og Nationalmuseet frem til det rette blandingsforhold i blyet til taget

Nysted Kirke

Nysted Kirke

De stærke efterårsstorme der blæste ind fra Østersøen krævede mange vejrligsdage. Det var både umuligt og uansvarligt at arbejde i de højder i så stærkt blæst.

Skt. Olai Spir

Skt. Olai Spir

Restaureringen af spiret på Helsingør Domkirke er et af de projekter, hvor man mærker, at man arbejder med noget større end sig selv. Og så har vi slet ikke snakket om geleknæene, pga. højden endnu.

Hør nærmere

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller forespørgsler.