”Hej, og velkommen til vores strategiske kick off, som markerer startskuddet på næste fase i vores samlede transformationsrejse. I dag sætter vi retningen for den kommende eksekveringsperiode og sikrer fælles alignment omkring ambitionsniveau, prioriteringsramme og de forretningskritiske leverancer, der skal drive vores værdiskabelse.”
Sagde ingen i BYENS TAG & FACADE A/S nogensinde. Heldigvis.
Det, der derimod blev sagt, var noget i stil med ”Hej. Velkommen til årets nytårskur. Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. Vi skal kigge på resultaterne for 2025 og ambitionerne for 2026. Men vi skal især trække luft ind og kalibrere med hinanden.”
Og det passer væsentligt bedre til os.
Selvom Quarterly reviews måske ikke lyder som en del af vores ordforråd, er vores Q-møder vigtige.
Vi er jo ikke bygget af DJØF’ede forkortelser og KPI’er.
Vi er bygget af dialog, fælles målsætninger og fællesskab.
Vi tjekker allerede ofte ind, både med vores samarbejdspartnere, i plenum og internt med hinanden.
Det betyder, at vores Q-møder sjældent er et tæppebombardement af ny strategi, ny retning og ny info. Altså lige med undtagelse af, når vi får en direktør mere.
Det virker måske en lillebitte smule arrogant at hive 24 timer ud af en travl produktionskalender for at ”trække vejret”.
Men hos os starter og slutter den sunde virksomhed med mennesker i trivsel.
Det er i sidste ende dét, det handler om.
At være noget for vores samarbejdspartnere og leverandører.
Så ja. Vi tager langt væk engang imellem, fordi det betyder, at vi kan være tættere på i hverdagen.

