Hvor svært kan det være?
I 2020 gik 10 af vores kolleger Mammutmarch.
Hvis du ikke ved hvad Mammutmarch er, er forklaring kort:
Gå 100 kilometer på 24 timer.
Det lyder ret simpelt ikk? Du skal vitterligt bare flytte fødderne i relativt roligt tempo, fra Vedbæk Havn tilbage til Vedbæk Havn på under 24 timer.
Hvor svært kan det være?
Goddamn svært skulle det vise sig. Måske det hænger sammen med at vi ikke rigtig havde trænet op til det, og forresten ikke rigtig havde tænkt på vi skulle have noget at spise.
Vi vidste godt det ville være hårdt, men vi havde ikke rigtig regnet med at det ville være så opslidende.
For uanset hvor god form man er i, og hvor meget pasta man har spist, sætter skiftevis kroppen og især hovedet ud når man presser sig selv så meget, både fysisk og mentalt – 24 timer virker som uoverskueligt lang tid, og det er super ambivalent at have gået 50 kilometer, og alligevel kun være nået halvvejs.
Det var hårdt, og vi overdriver ikke når vi siger at flere af vores kolleger gennemgik små koncentrerede livskriser i løbet af de 22 timer, vi gik marchen på.
Dét der… Det gør vi ALDRIG igen
Hvis du kender os, ved du at sammenholdet i BYENS er stærkt!
Vi kan faktisk godt lide at være sammen. Og vi kan godt lide at presse os selv og hinanden, gerne helt derud hvor det gør rigtig ondt – vi skal jo kunne mærke at vi lever.
Alligevel var vi en ret ydmyg flok da vi igen stod på havnen i Vedbæk med en lunken øl i hånden, havde det vildt over hvor sindssyg en præstation det egentlig var og glædede os til at se vores dyner.
Den formiddag var der bred enighed om at dét skulle vi aldrig gøre igen!
Teambuilding på steroider
Vi kom alle 10 i mål, sammen – de hurtigste ventede på de langsommeste 1 kilometer før målstregen, og så fulgtes vi over målstregen som det største hold der gennemførte.
Vi er ikke et sekund i tvivl om at det skyldtes to ting.
1. Vi løftede og hjalp hinanden på kryds og tværs gennem mørke skove, og sovende nordsjællandske byer – føromtalte livskriser kom heldigvis forskudt af hinanden.
2. INGEN ville under nogen omstændigheder være den første til at give op.
Vi tror helt ærligt at faktor nummer 2 spillede den største rolle. Det er ikke et fedt look at være den første der knækker, heller ikke selvom det havde været fuldt forståeligt.
Men det var i høj grad også et bevis på hvad vi egentlig er i stand til som hold, når vi løfter i flok.. Vi hjælper hinanden når det er svært, og fejre det sammen når det er sjovt, 22 timer sammen uafbrudt er altså teambuilding i yderste potens og det har kunne mærkes på holdet efterfølgende.
Præcis ligesom det kan, når cykelholdet tager sydpå og cykler op og ned af knap og nap lodrette klippevægge – igen, vi skal jo kunne mærke at vi lever.
Mammutmarch 2022?
Og hvad så nu?
Det er to år siden vi gik Mammutmarch, alle fødder er ok igen, der er ikke flere vabler og vi husker stadig oplevelsen som noget af det mest vanvittige vi nogensinde har gjort.
Men.. vi er så småt begyndt at snakke om at gøre det igen.
De værste traumer har lagt sig, og selvom vi stadig husker hvor besværligt og hårdt det var, er det vi husker allerbedst hvor sjovt det var, hvor gode vi var sammen under pres og hvor fed en oplevelse det var at dele.
Så hvem ved? Måske ses vi på Vedbæk Havn d. 27 august?
