Tilbage til oversigt
Tilbage til alle nyheder

“Kongeløsning”

31. May 2024

“Kongeløsning”

Så simpelt kan det siges.

Og det var præcis, dét ord vores ene tømrer brugte til at beskrive en spritny og temmelig revolutionerende løsning, der lige nu tøffer rundt på toppen af taget på Vanløsegaard, og gør tømrernes liv væsentligt nemmere når de skal krane, rejse spær og meget mere.

Der er – naturligvis fristes vi til at sige, tale om Conhoist’s mobile kran.

Det er slut med at løfte i flok.

Med kranen som monteres øverst i overdækningen på stilladset, er det slut med de tunge løft på taget. Og dem er der alligevel et par stykker af i løbet af en tagudskiftning som den på Vanløsegaard, hvor hele taget er revet ned til tagfoden.

Der skal b.la. rejses nye spær.
Det er normalt et flermandsjob, men med kranen kan en enkelt mand gøre det selv, og samtidig spare sig selv for mange besværlige og tunge løft. Vi skulle hilse fra vores arbejdsmiljøansvarlige og sige at det er dén slags løsninger, der giver optimale arbejdsforhold, og flere år i jobbet på den lange bane.

På Vanløsegaard bliver alle materialer nu leveret på materialetårnet, og herefter kranet direkte ind på plads, med mobilkranen.

Man kan sige en æra er slut, og heldigvis for det. Det er simpelthen slut med at slæbe sig selv halvt ihjel på taget.

“Må vi lige teste den der?”

Conhoist har brainstormet på den her kranløsning i mere end 10 år. Kranen udspringer af en ide om en modificeret traverskran, udviklet specielt til tagudskiftninger – prototypen som vi tester er lavet på “standardmål” forstået på den måde at den passer på de fleste gamle københavnske ejendomme, som ofte er 10-20 meter brede.

Da vi i BYENS TAG & FACADE blev opmærksomme på den her opfindelse, var det en no brainer. Dén skulle vi have fingrene i.

Vi er ingeniører, og sådan nogen som os kan jo teste ting i en evighed, men da BYENS TAG & FACADE A/S stod og bankede på døren var det, dét skub der skulle til for at få prototypen på taget.

Andreas Lolle, Founder & Mech. Engineer, MSc.

Siden juni har vi haft kranen på taget som et pilotprojekt i samarbejde med både Conhoist og Barberens Stilladser der er tætte samarbejdspartnere på projektet.
For da vi første gang blev opmærksomme på dén her geniale opfindelse, vidste vi at det her var et projekt vi skulle løfte i samarbejde med andre virksomheder i branchen.

Vores motiv for at købe ind i løsningen handlede primært om arbejdsmiljø, innovation, social bæredygtighed, og også økonomiske besparelser på kraninger og opluk i overdækninger.
Vi er samtidig en virksomhed der hylder iværksætteri og den gode ide.

En slags unika

Som tidligere nævnt sparer kranen os for mange menneskelige ressourcer, og vi kan da godt være lidt bekymrede på fysioterapeuterne og kiropraktorernes vegne, når de fremadrettet skal til at se langt efter vores drenge på deres klinikker.

Med de grønne briller på, er kranen også en optimering i forhold til nuværende arbejdsmetoder.

BYENS TAG & FACADE A/S har qua vores ISO 14001 certificering b.la. dedikeret os til at nedsætte brændstofforbruget til og fra vores byggepladser

En lastbil, der holder i tomgang, bruger mellem 2-5 liter diesel i timen. Hver liter diesel udleder cirka 2,66 kg CO2.


Kranbanen på Vanløsegaard vurderes at kunne spare os for omkring 25 kraninger, af 7,5 timers varighed pr. styk.

En lastbil kraner omkring 7,5 timer. Dertil kommer omkring 2 timers kørsel, der udleder mere CO2 end tomgang. Et konservativt regnestykke ser derfor ud som følger

5 liter diesel x 2,66 kg CO2 = 13,30 CO2 x 9,5 timer = 126,35 x 25 kraninger = 3,1 ton sparet co2 ved brug af kranbane i den samlede byggeperiode.

Vi tror på at Conhoists mobilkran bliver fast inventar på danske byggepladser indenfor en årerække – den er simpelthen en genistreg, og vi viser den frem til alle der gider se den – det er der virkelig mange der godt gider. Vi har haft et rend af mennesker på Vanløsegaard, der alle er imponerede over mulighederne i projektet.

Fra os skal der først og fremmest lyde en kæmpe tak til både Conhoist og Barberens Stilladser for samarbejdet om kranbanen.
Og til alle andre – hold øje med de her drenge og deres kran. Du kommer alligevel til at møde den alle vegne lige om lidt.

Læs videre

Få et indblik i nogle af de projekter, vi har løst i tæt samarbejde med vores kunder.