Tilbage til oversigt
Tilbage til alle nyheder

Fra Vanløse til Carlsberg Byen, i den grønne omstillings navn

28. August 2023

Fra Vanløse til Carlsberg Byen, i den grønne omstillings navn

Man siger at når én dør lukkes, så åbnes der en ny.

Og det er i en eller anden forstand også tilfældet for de gamle revledøre på Vanløsegaard, nåja faktisk også for bræddevægende fra det gamle tørreloft.

Vi er lige nu i gang med et af vores største projekter til dato på Vanløsegaard, og de gamle tørrelofter bliver ryddet og gjort klar til tagboliger.

Fra Vanløse Til Carlsberg Byen, I Den Grønne Omstillings Navn 1 - Byens Tag &Amp; Facade

Faktisk er der virkelig mange arbejder indbefattet i projektet på Vanløsegaard. Men når vi tager de bæredygtige briller på, er især tagrenoveringen interessant.

Fordi så meget af materialet fra tagrenoveringen kan genbruges direkte. Mange af træmaterialerne er i så god stand, at det ikke giver mening at smide dem ud.

Det gælder b.la. de gamle spær og føromtalte døre og bræddevægge.

Fra Vanløse Til Carlsberg Byen, I Den Grønne Omstillings Navn 2 - Byens Tag &Amp; Facade

Vi har allerede på etape 1 etableret et godt samarbejde med Jensen Genbrug der betyder, at vi med hjælp fra Weisleder nedrivning pakker de gamle materialer på paller under nedrivningen og kraner dem ned fra tørrelofterne, hvorefter Jensen Genbrug kører dem til deres afdeling i Lynge hvor de bliver bearbejdet med henblik på direkte genbrug.

Den der helt rigtige patina

Pludselig er det ikke længere bare gamle udtjente brædder eller døre.

Det er nye spiseborde, med dén der helt rigtige patina der ville gøre ethvert ILVA spisebord grønt af misundelse.

Her har fortidens håndværkere faktisk gjort os alle sammen en tjeneste, for bræddevæggene er i så god stand, at de skæres fri i størresektioner, hvilket betyder at vejen fra loftet på Vanløsegaard til fælles samlingspunkt for familiens måltider i Roskilde er endnu kortere. Det er nærmest plug and play. Selvom vi måske ville anbefale lige at løbe det nye bord over med noget korn 180 sandpapir inden guldklumperne sætter sig for at spise spaghetti tirsdag aften.

Fra Vanløse Til Carlsberg Byen, I Den Grønne Omstillings Navn 3 - Byens Tag &Amp; Facade

Og en god portion fantasi

Det er egentlig kun fantasien der sætter grænser, for hvad gamle byggematerialer kan bruges til.

Og fantasi er der nok af i disse tider, også hos The Fat Greek i Carlsbergbyen. Der er de gamle brædder fra tørrelofterne nu tryllet om til bænke – og så kan du jo sidde i solen, spise gyros og leve dit bedste liv med en samvittighed der lige er dét bedre, når du ved at der ikke er anvendt nye ressourcer i produktionen af de bænke du sidder på.

Fra Vanløse Til Carlsberg Byen, I Den Grønne Omstillings Navn 4 - Byens Tag &Amp; Facade

Vi har desuden hørt løse rygter om at dørene nu er blevet til barfronter på smarte cocktailbare inde i byen.

Der har i tidernes morgen været en skiltemaler ind over, og givet alle dørene numre. Vores kvalificerede bud er at dørene er omkring 100 år gamle, så der er altså godt med historisk vingesus i de barfronter.

Og det er på alle måder en lykkelig historie. Tænk engang at vi her 100 år senere, stadig har glæde og gavn af materialer der blev sat op, samme år som Hollywood skiltet blev indviet – hvis dét står endnu, er det jo det naturligste i verden at, vi ikke bare blæser døre og brædder til afbrænding, fordi de er gamle.

 Den grønne to-do liste

Det kan umuligt være gået nogens næse forbi at bæredygtighed og klima står højt på vores fælles to-do liste. Vi har altså en udfordring vi skal have løst, for at sikre optimal udnyttelse af de ressourcer vi allerede har taget i brug, og det er en opgave vi skal løfte sammen.

Som aktør i en branche, der udleder op mod 1/3 del af den samlede affaldsmængde i Danmark er vi forpligtet til at tænke i nye løsninger, og større grad af genanvendelse.

 

 ”Vi vil gerne redde, hvad der reddes kan” siger Kenneth Vedel, Daglig leder hos Jensen Genbrug.

 

Det er en udtalelse vi kun kan bakke op om.

Fra Vanløse Til Carlsberg Byen, I Den Grønne Omstillings Navn 5 - Byens Tag &Amp; Facade

Vi mærker i disse år en langt større velvilje til at løfte den grønne omstilling i fællesskab, og det er dét der er brug for. At vi gør det sammen. Vi tager vores del af ansvaret for at opsøge de gode løsninger og implementere dem i hverdagen på byggepladsen.

Fælles om de gode ideer og løsninger

Hos BYENS TAG & FACADE A/S er vi store tilhængere af at løfte flok, og gerne på tværs af faglige kompetencer. Ingen kan gøre alt alene, men sammen kan vi gøre en hel del.

”Siden projektets start har der været et ekstra stort fokus på at gøre større og mindre tiltag i den grønne omstillings navn. Vi hylder alle initiativer, og indgår gerne i meningsfulde samarbejder med aktører der har konkrete forretningsmodeller der på den ene eller anden måde er et skridt i den rigtige retning.” Nicholas Carlsen, Byggeleder på Vanløsegaard

Alt er naturligvis ikke gjort med at sende revledøre og bræddevægge til Jensen Genbrug, men det er som Nicholas siger endnu et tiltag af mange, som vi kan smide i den store pulje af fælles ideer til hvordan vi bygger grønnere og med mere omtanke.

Læs videre

Få et indblik i nogle af de projekter, vi har løst i tæt samarbejde med vores kunder.