Dybe vejrtrækninger og iskoldt vand
Henover efteråret har 19 af vores kolleger prøvet kræfter med Wim Hof metoden.
Måske har du hørt om Wim Hof metoden som i disse år nærmest er blevet alle mands eje?
Vi starter altid med at gøre os selv endnu bedre, og håber at vi kan spille vores omverden bedre og kan inspirere folk omkring os.
Vi synes det der med at kravle ned i et isbad i 2 minutter, og stå det igennem ved at bruge sin vejrtrækning aktivt og øge sin udholdenhed, lød tilpas rock star til os.
Derfor kastede 19 af vores sejeste kolleger sig helhjertet ind i et 4 ugers forløb, hvor de i samarbejde med Birger Hanzen blev klogere på deres egen styrke. Fysisk og mentalt.
Wim Hof metoden kort fortalt
Wim Hof metoden er kort fortalt en metode til at forbedre sit psykiske og fysiske helbred, og kan angiveligt gøre os både mere afslappede og stærkere – på samme tid! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men forklaringen skal findes i at metoden bruges til at tage kontrol over den del af nervesystemet der normalt ikke er viljestyret. Der er tale om vores sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det ene gør os kampklar og det andet hjælper os med at restituere.
Beklageligvis kan der opstå misforhold mellem de to, når vi fx. føler os stressede, og det er der vel nærmest ikke nogen i 2021 der kan sige sig fri for at føle sig engang imellem.
Vejrtrækningsøvelserne hjælper os til stimulerer nervesystemet, så vi kan lære selv at fremkalde ekstra power eller afslappethed ved viljens magt, og dét er da et ret tjekket skill.
Det er næppe gået nogens næse forbi at vinterbadning har været det hotteste man kunne foretage sig, når man ikke bagte surdejsbrød og det er der måske en rigtig god grund, for ikke nok med det ser fedt ud på instagram – kroppen belønner dig også med et ordentligt skud dopamin efter en iskold dukkert, når varmen igen breder sig i kroppen og blodet suser.
Det kolde vand bruges specifikt som en stresspåvirkning, når vi øver os i at slappe af og trække vejret. Når vejrtrækningsteknikken er på plads vil vi kunne bruge vejrtrækningsøvelserne før et vigtigt møde eller ude på taget.
… Og hvad så?
Vores kolleger oplevede markant forbedringer i deres måde a håndtere stress på, og flere af dem bruger stadig vejrtrækningsøvelserne i dag.
Vi er glade for at vi kan tilbyde vores kolleger alternativ uddannelse, og at vores kolleger har lyst til at afprøve nye metoder til større velvære.