Lederskab hos BYENS TAG & FACADE

Når det personlige lederskab danner grundlaget for succes

Lederskab hos BYENS TAG & FACADE

Et stærkt sjak, med et stærkt sammenhold.

Vi kalder tit vores kolleger hos os for sjakket.


D
et er sådan vi ser os – som ét stort samlet sjak.

Det kommer hurtigt til at lyde højpandet, men vi har opdaget at de bedste kolleger er dem der trives bedst. Derfor gør vi os umage for at skabe de optimale rammer for arbejdsglæde og drive, vi bruger mange kræfter på at sørge for vores medarbejdere, trives og udvikler sig. Uanset om det gælder efteruddannelse, personlig udvikling eller godt kollegaskab.

 

Kort sagt interesserer vi os for hinanden, vi er kun gode fordi vi gør tingene sammen.

 

En moderne virksomhed med kulturen i fokus

BYENS TAG & FACADE er en arbejdsplads med fokus på solidt håndværk, stærke værdier og godt sammenhold.

Vi sætter altid kunden i fokus, men for at levere den kvalitet og fleksibilitet, vores kunder forventer, er vi hver dag optaget af, hvordan vi skaber den bedste arbejdsplads.

Det gør vi ved at efteruddanne vores kolleger indenfor deres fagområde, og opfordre til godt kollegaskab.
Vores virksomhedsstruktur flad – selvom der fysisk er langt fra byens tage til kontoret i Sydhavnen lægger vi i hverdagen vægt på at alle er lige vigtige for vores succes og fremadrettede udvikling.

Når man tager ansvar for sit eget lederskab.

Når man tager sit eget lederskab i BYENS TAG & FACADE A/S, tager man ansvar for sit arbejde, sine beslutninger og sin rolle i fællesskabet. Det handler om at være selvstændig, ansvarlig og handlekraftig.

Rammerne for lederskabet og for BYENS TAG & FACADE A/S er fastlagt på forhånd i vores værdier, strategier og fælles spilleregler.

Inden for disse rammer er der stor handlefrihed og tillid til den enkelte. Eget lederskab udøves med integritet, ansvarlighed og respekt for fællesskabet, hvor man træffer beslutninger, der kan stå på mål for både fagligt, menneskeligt og forretningsmæssigt.

At tage sit eget lederskab betyder, at man tager ejerskab for sine opgaver og følger dem til dørs, også når rammerne på en travl byggesag ikke er fuldt defineret. Vi bidrager alle proaktivt med løsninger og forbedringer og har fokus på kvalitet, faglighed og ordentligt håndværk.

Samtidig indebærer eget lederskab, at man bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø og tænker i helheder, hvor både kunden, kollegerne og BYENS TAG & FACADE er i fokus.

Hverdagsledelse, duoledelse og trioledelse

Hverdagsledelse, duoledelse og trioledelse

Hos BYENS TAG & FACADE arbejder vi med en flad organisationsstruktur med få ledelseslag. Ledelse er ikke samlet ét sted, men fordelt på flere roller og samarbejdsformer med tydeligt ansvar og mandat.

Det skaber klare rammer, tydeligt ansvar og stærk fremdrift i hverdagen. Tre centrale begreber er duoledelse, makkerskab og hverdagsledelse.

Hverdagsledelse – ansvar og retning i praksis

I en flad struktur som vores er hverdagsledelse afgørende. Hos BYENS betyder det, at ansvar, initiativ og beslutninger i vid udstrækning ligger hos dem, der er tættest på opgaven, uanset titel. Vi kalder det hverdagsledelse.

Hverdagsledelse er den ledelse, der udøves i det daglige arbejde. Hos BYENS betyder det at tage ansvar, skabe overblik og sætte retning i konkrete situationer – uanset titel. Hverdagsledelse handler om handling, initiativ og samarbejde og er afgørende for trivsel, kvalitet og fremdrift i organisationen.

I hverdagsledelsen ligger også makkerskaberne, som er et tæt samarbejde mellem to eller flere kolleger, der arbejder sammen om opgaver, men uden personaleansvar eller formelt ledelsesmandat.

I et makkerskab hos BYENS deles viden, ansvar og koordinering, så opgaver løses effektivt og med høj kvalitet. Makkerskab styrker samarbejde, ejerskab og faglig sparring i hverdagen.

Vi kalder det hverdagsledelse, fordi det er dét det er. Ansvar for eget lederskab i hverdagen.

Duoledelse – delt formelt ledelsesansvar

Duoledelse er en horisontal ledelsesform, hvor to ledere deler det formelle ledelsesansvar på samme organisatoriske niveau. Der er ikke tale om over- og underordning, men om fælles mandat, fælles ansvar og fælles retning.

Delt ledelse er stabil i praksis, når rollerne er tydelige, tilliden er høj, og kommunikationen er løbende – og det er den.

Trioledelse – tredelt ledelseansvar

Trioledelse følger samme princip og bruges, når kompleksiteten kræver tre perspektiver samlet i én ledelsesfunktion. Trioledelsen fungerer som én samlet ledelse udadtil og er placeret på samme organisatoriske niveau.

I BYENS bruges trioledelse, når kompleksiteten er høj, eller når der er behov for at samle flere faglige og organisatoriske perspektiver i ledelsen af et område.

Kort sagt hos BYENS

  • Hverdagsledelse er ansvar og retning i praksis
  • Duoledelse er delt formelt ledelsesansvar
  • Trioledelse er delt formelt ledelsesansvar mellem tre

Tilsammen understøtter de en tydelig, robust og ansvarlig måde at arbejde og lede på i BYENS TAG & FACADE A/S, og gør samtidig chef-titlerne overflødige.

Ikke fordi der ikke er nogen der har det overordnede ansvar, men fordi at dem med det overordnede ansvar står midt i sjakket.